Tilbageblik

Området for Ny Bringe Grundejerforening dækker 13,5 ha og er en del af en smeltevandsdal, der blev dannet i slutningen af istiden. Derfor skråner området mod syd og øst ned mod Møllemosen og Jonstrup Å.  Møllemosen og området nærmest Jonstrup Å er en  naturtype, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Der er derfor  et rigt og varieret dyreliv, hvilket navnligt bemærkes om foråret, hvor  nattergalens sang iblandes med frøernes kvækken..

Jonstrup Å er en del af Værebro Å og fører vand fra skovene og sletterne på Flyvestationen mod Isefjorden. I Middelalderen var der så meget vand i åen, at man kunne opsætte møller flere steder langs åen. Og sejle kunne man også - i mindre både helt ud til Isefjoden. Møllemosen har været brugt til tørveproduktion, som frem til midten af  1950-érne  var en væsentlig  energkilde i Danmark.

Skrænterne kan derfor være stejle. Bunden af Møllemosen består af 1 til 1,5 m  næringsrig løs mudder. Kombineret med, at vanddybden er 60-70 cm, giver det gode vækstbetingelser  for blandt andet åkander. Den lave vandstand gør det vanskeligt at opholde sig på vandet uden at skade vækstbetingelserne i Møllemosen. Møllemosen tager imod overfladevand, hvorfor det frarådes at opholde sig i vandet efter større skybrud.  Vil du fiske, skal du købe fisketegn.

Disponeringen af bebyggelse, veje og stier på arealerne for Ny Bringe Grundejerforening er tilpasset terrænet og det forhold,  Jonstrup Å er et registret  som beskyttet vandløb. Skovbyggelinier ligger umiddelbart nord, vest og syd for grundejerforeningen.  Disponeringen  blev  skitseret af tidligere byplanlægger og arkitekt Max Siegumfeldt: Max Siegumfeldt:havde været værnepligtig i Værløselejren og var sommerhus beboer ved Søndersø før han tiltrådte stillingen som byplanlægger i Værløse. Måske er det derfor han om disponeringen af  bebyggelsen i Ny Bringe  udtalte:

"Jonstrups topografi var særdeles ømtålelig og krævede en nænsom behandling.

I dispositionsplanen stillede jeg derfor krav om udarbejdelse af bebyggelsesplaner for

alt byggeri i området. De foreslåede grønne områder og forbindende stianlæg skulle

dels skabe rekreative muligheder, dels en klar grænse mellem land og by og

var derfor særdeles vigtig i dispositionsplanens bystruktur."

Tanken strejfer, når man i dag cykler ad Bringestien, der går langs åen fra den vestligste del af Grundejerforeningen til  det centrale Jonstrup. Stien kaldes Bringestien. Mod vest fører stien til Måløv, som har en S-togs station.

Nord og Vest for Ny Bringe Grundejerforening ligger Flyvestation Værløse. Terrænet på Flyvetationen bærer også præg af istiden og er formet som slettelandskab. Området strækker sig over 420 ha og indgår i den grønne kile. Dets udstrækning og åbenhed, kan sammenlignes med de store sletter ved Eremitageslottet.

Den nærmeste adgang fra Flyvestationen  til dette område går igennem en låge fra Bringevej.

Lågen er lavet af frivillige kræfter fra Ny Bringe Grundejerforening i 2012 på baggrund af et nyt og tæt samarbejde mellem Forsvaret, frivillige og kommunen, der havde til formål, at realisere. Landsplandirektivets  regler fra 2007  om,. at der skulle være offentlig adgang til Flyvestationen.

Før området i slutningen af 1970érne  blev til

Ny Bringe Grundejerforening var området en '

frugtplantage. Frugtplantagen var en af flere i

Værløse  og blev forpagtet af en gartner  kaldet

Poul Edvard Andersen.  Forpagterens bolig og

lagerbygninger lå på  Bringevej,  der hvor

Kaninhusene og Kaningården  ligger i dag.

Fra 1980 til 2003 blev en del af disse bygninger lejet ud til Værløse Kommune, der brugte dem til skole for 0. til 2. klassetrin. I 2003 flyttede skolen til det tidligere Jonstrup Seminarium. De resterende del af Forpagterens tidligere bygninger blev bl.a. benyttet  til foreningsformål og garage for traktor, græsslåmaskine mv.

Bygningerne blev revet ned iI 2006 . På grunden blev der  opført   en tæt-lav boligbebyggelse med 7 rækkehuse og et nyt fælleshus, som også hører til Ny Bringe Grundejerforening. Fælleshuset kaldes til daglig Kaningården. De 7 nye huse, kaldes Kaninhusene.

I dag

Friarealerne mellem bebyggelserne og ned mod Jonstrup Å plejes efter en plejeplan, der er udarbejdet af en professionel have- og landskabsarkitekt. Frivillige kræfter står for græsslåning.

Grundejerforeningen er delt op i nærområder. Hvert nærområde får hvert år hensat et beløb af kontingentet til brug for indkøb af planter, legeudstyr og andre ting til fælles gavn.

Det er muligt at komme rundt til alle  nærområder ad sti-systemer. Stisystemerne fører også hen till Krudthuset, som er  lokalområdets daginstiturion for børn fra 0 til 6 år.

Krudthusets legearealer  hører til grundejerforeningen, hvorfor der er adgang her til for områdets børn i weekender og efter Krudthusets lukketid.

Fremtiden

Fremtiden vil høj grad bære præg af, hvad der skal ske i Sydlejren. Planerne og Ny Bringe Grundejerforenings kommentarer hertil kan tilgås via nedenstående link:

http://nybringe.dk/nejtilforureningogstøj.html

Fakta

om bebyggelsen

Der er 185 parceller, der består af tre typer rækkehuse og to typer parceller. De første  rækkehuse blev opført i 1976.. Spidshusene er fra 1978. I 2006 blev Kaninhusene opført.

Nyttige links