Indsigelse mod Lokalplan 121 og dets Miljørapport

 

 

Bilag til indsigelser fra

Ny Bringe Grundejerforening vedr. forslag til Lokalplan 121

Indsigelse mod Lokalplan 121 og dets Miljørapport

Her finder du høringssvaret fra Ny Bringe Grundejerforening vedr. Lokalplan 121 og dets Miljørapport.

 

Høringsfristen faldt i perioden 7. juni til 22. august 2016.

 

Baggrund

Høringsvaret baserer sig på de bemærkninger, der blev indsamlet i forbindelse med foroffentligheden for planlægning af Sydlejren efteråret 2015 og de i høringsperioden indkomne input. Udkast til høringssvar har været udsendt til medlemmerne, der på en ekstraordinær generalforsamling tilsluttede sig linerne heri med opfordring til at præcisere, at der er tale om indsigelser.

Ny Bringe Grundejerforening stiller som nærmeste nabo til den kommende bebyggelse og nærmeste nabo – nu og i fremtiden – til trafikken på Perimetervej, krav om, at der tages hensyn til de eksisterende boliger, ved udformning og effektuering af Lokalplan 121, således

 

  • at støjpåvirkning af eksisterende boliger begrænses mest muligt, således at kommende støj fra Perimetervej ikke afviger væsentligt i forhold til det nuværende niveau
  • at afledte effekter af ændret vandafledning i form af forurening og oversvømmelse undgås
  • at al færdsel mellem Ny Bringe Grundejerforening og Perimetervej kan foregå sikkert
  • at al færdsel mellem Ny Bringe Grundejerforening og den nye bebyggelse kan foregå sikkert
  • at færdslen mellem Ny Bringe Grundejerforening og Perimetervej begrænses til cykel og fodgænger trafik

 

Om Ny Bringe Grundejerforening

 

  • Ny Bringe Grundejerforening repræsenterer 187 af de ca. 550 husstande, der aktuelt findes i Jonstrup. Bebyggelsen består af et samlet byområde, der strækker sig ca. 530 m langs med Perimetervej.
  • 22 % af bebyggelsen i Ny Bringe Grundejerforening har nordvendte haver, som vender ud mod Bringevej – i kort afstand til Perimetervej. Det drejer sig om Bringetoften 1-7+2-12+ Bringevej 101-115+Bringebakken 2-28 + Bringekrogen 1-25. 40 husstande i alt. Bringekrogen 27-51 vender ud mod fodboldbanen, hvor der flere gange er foretaget installation af dræn, Bringekrogen 2-18 + 20 + 28 vender ud mod den på Kort 12 angivne grøft, der via forsinkelsesbassin skal lede vand fra Flyvestation Værløse til Jonstrup Å.
  • Bebyggelsen er omkranset af et rekreativt grønt område med Flyvestation Værløse som nordlig og vestlig grænse. Flyvestation Værløse har ikke haft aktiviteter i 12½ år. Syd for Ny Bringe Grundejerforening er et stort naturbeskyttet og fredeligt område.

 

 

 

 

 

 

.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Høringssvaret

 

Link til høringssvaret finder du her.

Varsling

 

Krav

Ny Bringe Grundejerforening varsler krav om

 

  • kompensation
  • genhusning
  • eller overtagelse

 

fra en eller flere ejendomme.

Med høringssvaret varsler Ny Bringe Grundejerforening om, at der vil blive rejst krav om

 

  • kompensation
  • genhusning
  • eller overtagelse

 

fra en eller flere husstande i Ny Bringe Grundejerforening, såfremt realisering af Sydlejren fører til støjgener eller forurening.

 

Linkadresser til de dokumenter, der direkte og indirekte henvises til som bilag i høringssvaret kan ændres. Derfor er de downloadet.

 

Skulle du mod forventning få brug for dem, kan du finde dem nedenfor.

Lokalplan 121-1

 

Som følge af indsigelserne fra Ny Bringe Grundejerforening blev det besluttet, at den østlige del af Lokalplanområde 121 kun kunne bebygges og ændres efter et tillæg til Lokalplan 121.

 

I forlængelse af indsigelserne mod Lokalplan 121 gjorde Ny Bringe Grundejerforening også indsigelser mod Lokalplan 121-1 og betvivlede blandt andet lovligheden heraf. På den baggrund, blev nogle, men ikke alle kort og planer ændret, f.eks. Illustrationsplanen, der viser en forbindelsesvej mellem Perimetervej og Bringvej henover grundejerforeningens arealer.

Det førte til en klage til Planklagenævnet herom.

 

Klagefristen udløb fire uger efter offentliggørelsen blev meddelt. altså d. 31. januar. Sidste frist for at indbringe af afgørelsen om Lokalplan 121-1 er 6 måneder fra den dag, man har modtaget afgørelsen.

 

De relevante dokumenter findes her:

 

Orientering om vedtagelse af Lokalplan 121-1

Høringsnotat om Lokalplan 121-1

Offentliggørelse af Lokalplan 121-1

Lokalplan 121-1, Fire boligbebyggelser i Sydlejren

 

Indsigelser mod forslag til Lokalplan 121-1 med høringsfrist 12. November 2017

Planklagenævnet januar2018

tredje mands interesse

Furesø_Kommunes_bemærkninger_til_klage_over_Lokalplan 121-1

Selverkendte fejl

Henv. til Erhvervsttyrelsen, Planlægning og Byudvikling

Svar på spørgsmål i mail dateret d. 23.3.18

Svar fra Erhvervsstyrelsen,Planlægning og Byudvikling vedr. selverkendte fejl

Svar fra Region Hovedstaden vedr. forurening langs Perimetervej

 

Kommuneplan 2017 og Sammenhængende Flyvestation

indeholder elementer, der er i strid med Lokalplan 64. For at sikre de rettigheder, som Lokalplan 64 giver medlemmerne, er der også indbragt klager over Kommuneplan 2017 og Sammenhængende Flyvestation.

Klage over Kommuneplan 2017

Klage over Sammenhængende Flyvestation

Hjemmeside for Ny Bringe Grundejerforening

Fakta

om bebyggelsen

Der er 187 parceller, der består af tre typer rækkehuse og to typer parceller. De første rækkehuse blev opført i 1976.. Spidshusene er fra 1978. I 2006 blev Kaninhusene opført.